Status maj 2014 – 1100K Løb

Skærmbillede-2014-05-13-kl.-22.21.19-e1400012543563

Så er jeg tilbage med endnu et blogindlæg. Denne gang vil jeg give en status på mit væddemålsprojekt, og jeg vil afsløre, om jeg allerede er i bedre form nu (Ja, jeg ved det er lidt snyd/pivet, at jeg ikke har delt projektet offentligt før to måneder inde, men omvendt er der stadig lang tid til det er overstået, så spændingen lever).

Jeg vil bestræbe mig på, hurtigst muligt, at nå dertil hvor jeg kan dele lidt mere detaljerede oplevelser med løb samt nogle af de erfaringer, jeg gør mig undervejs i projektet, fx erfaringer med løbeudstyr, løbetræning, løbeture, løb, motivation og udfordringer (glæder mig allerede til at skrive om udfordringer som “STORE lår og små shorts”, eller “Spis ikke 3 stjerneskud og en Århus Vaffel før løb”).

Fokus har i de to første måneder være på at få løbet en masse kilometer uden at sætte begrænsninger i forhold til min kost. De to vigtigste, og dermed højst prioriterede væddemål, er væddemålet omkring at løbe 1000 kilometer i 2014 og væddemålet om at sænke min fedtprocent.

Skærmbillede-2014-05-13-kl.-22.24.13-e1400012706706 Blå: Grafen for mit eget løb.

Væddemål 1: 1100 KM:

Da jeg startede dette projekt, viste beregninger, at jeg skulle løbe omkring 3,3 kilometer per dag resten af året. Det vigtigste for mig har været, at jeg har ‘lyttet’ til mine ben, og her mener jeg ikke, når de knager, men under og efter løbeturene. Hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at løbe over tusinde kilometer i år, må jeg for alt i verden ikke blive skadet. Jeg har derfor også være ‘nød’ til at holde både en og to hviledage efter længere løbeture eller meget hårde løbeture. Jeg har gennemført mit først halve marathon d. 13. april i København, og det var her ideen om at dele mine erfaringer på bloggen blev til (TAK for opbakning Pernille, det betyder SÅ meget mere end man skulle tro, at man har en tilskuer eller to med på sidelinien).

Forberedelserne til den halve marathon jeg løb involverede ca. 200 km løb fra starten af februar og frem til løbet midt i april, hvor jeg løb ca. hver anden til tredje dag. Det har været vigtigt for mig at have nogen at træne med, så jeg har trænet med et par kammerater. Den ene er en lille ørn til det med løb, så når jeg løber med ham er der rig mulighed for at blive presset. Med den anden kammerat (lad os kalde ham ‘Crossfitteren’) har jeg kombineret lidt løb og nogle forskellige styrkeøvelser (armbøjninger, dips og planken).

Jeg har ikke haft et decideret løbeprogram eller plan for mit løb, hvilket mange artikler om løb og løbesider på internettet ellers anbefaler. Det kan have været en fejl, og jeg vil ikke udelukke, at en plan kunne have ført til en hurtigere fremgang med mit løb (overvejer at kigge nærmere på det).

Nu har jeg alt i alt løbet ca. 400 kilometer i år, og jeg har derfor ‘indhentet’ lidt, hvilket betyder, jeg nu kun behøver at løbe 3,1 km pr. dag resten af året. Det er med vilje, at der står 1100 km. på Runkeeper, for jeg har sat mig et mål om at løbe 100 kilometer ekstra, bare for at være nogenlunde sikker på at løbe 1000 km. med 9,5 km/t (hvilket har vist sig ikke nødvendigvis at være nok buffer, men det må jeg undersøge nærmere senere på året). Og hey! I de første to måneder har jeg faktisk løbet mere end jeg behøvede, og jeg har indtil nu undgået skader =Small Success!

Mine gode råd:

  • Lyt til kroppen – Hvis det gør ondt i fødder, ben eller overkrop, så stop eller hold pause.
  • Træn med andre – For at komme afsted og fordi det er hyggeligt.
  • Deltag i nogle løb som en del af træningen – Det giver super god energi, at der er opbakning fra tilskuere.
  • Kom afsted! – Selv hvis man ‘kun’ løber/går 1-2 km i begyndelsen, så vil der være fremgang at spore efter en til to uger!

BedreForm.nu? Ja, trods burgere og chokolade, så hjælper det på det 🙂

Hilsen Stefan

PS. Alle er velkommen til at følge med på Runkeeper (FatKidAreHarderToKidnap/Stefan Stamm) eller på Garmin Connect (StefanOStamm).  Man kan enten tilføje mig derinde selv eller skrive og bede mig tilføje i kommentarfeltet til bloggen, så gør jeg det 🙂

 

 

 

Be First to Comment

Smid en kommentar! Bare et eller andet ;)